Al udvendig renovering fra kælder til kvist
Hvad enten det er skifertaget, facaden eller noget helt tredje, der trænger til en kærlig hånd, råder Falk Tag & Facade ApS over ekspertisen til at håndtere opgaven i alle dens facetter.
Tekst: Søren Lind
Har man nogensinde selv stået i rollen som tovholder på en renoveringsopgave, ved man udmærket, at det kan være en ordentlig mundfuld. Er det fliser i indkørslen, man skal have lagt, er det måske til at overskue. Men lige så snart projektet er mere omfattende, kan det let løbe løbsk. Elektrikeren skal koordineres med vvs-installatøren, som igen skal indfinde sig på det rigtige tidspunkt i forhold til snedkeren eller mureren. Før man ved af det, har man mistet overblikket, og byggerodet har man kun sig selv at takke for. En rigtig god idé er at finde en virksomhed med alle de fornødne kompetencer og få et tilbud på en totalentreprise. På den måde slipper man ikke alene for selv at have for mange bolde i luften. Det skriftlige tilbud på opgaven er også lettere at have med at gøre, når alt er samlet på ét stykke papir.
Klarer det hele
Som eksperter i bygningsrenovering er Falk Tag & Facade ApS med adresse i Roskilde et rigtig godt bud på en løsning. De 25 års erfaring og specialet i renovering af smukke, ældre boliger i København og Nordsjælland gør virksomheden til et naturligt valg, uanset hvilken opgave man står over for. Og selvom det som udgangspunkt er fokus på det udvendige, er Falk Tag & Facade ApS også leveringsdygtig i indvendige totalombygninger. Det faste samarbejde med autoriserede vvs- og el-installatører bevirker desuden, at man trygt kan læne sig tilbage og lade Falk Tag & Facade ApS levere en totalløsning. De styrer og planlægger hele forløbet fra første samtale, og til boligen er indflytningsklar.
Skifer eller tegl
Det ligger naturligvis i navnet, at en af de absolutte spidskompetencer hos Falk Tag & Facade ApS er tagrenovering. Er det et skifertag, der skal udskiftes, er første fase at pille de eksisterende plader sikkert ned og montere undertag, lister og lægter, så tagfladen bliver plan. Dernæst påsømmes de nye naturskifersten med kobbersøm. Falk Tag & Facade ApS bruger alene skifer af klasse 1 – et rent naturprodukt. Ikke alene er et skifertag en arkitektonisk nydelse. Det er også brandsikkert. Og så er vedligeholdelsen desuden minimal. Er det et tegltag, man skal have lagt, er produceren tilsvarende simpel. Falk Tag Facade ApS bruger kun førsteklasses falstegl. Og så begrænser Falk Tag & Facade ApS sig naturligvis ikke kun til skifer og tegl, men tager sig også hellere end gerne af flade tage.
Før og efter på hjemmesiden
Det giver næsten sig selv, at boligen kan få et markant æstetisk løft ved at få facaden renoveret. Er det den, det gælder, lægges der ud med en omgang højtryksrens, hvorefter eventuelle mur- og pudsreparationer udføres, og revner udfyldes. Den højelastisk facademaling, der lægges til sidst, garderer mod fremtidige revner. Et rigtig godt sted at danne sig overblik over de mange muligheder er Falk Tag & Facade ApS's fine hjemmeside. Foruden en grundig præsentation af virksomhedens utallige kompetencer byder hjemmesiden på en fin præsentation af før- og efter-billeder, der i den grad understreger, hvor meget der kan vindes ved at give boligen et kvalificeret ansigtsløft.
